Hyggeligt bogmærke

Bogmærker til alle os, der elsker hyggen omkring en god bog i en behagelig stol med et dejligt blød tæppe over os og en god kop te eller kaffe i stilhed.

Mouse & Pens bogmærker

Vi er vilde med tiden, vi tilbringer indendørs. Vi tænder stearinlys og kryber sammen i en stol og mange af os nyder en lille stund med en rigtig god bog.

Efter en stor efterspørgsel fra bogfolket, har vi håndtegnet disse hyggelige bogmærker. På bagsiden har vi tilføjet en ekstra praktisk og hyggelig ting. Vi har nemlig tegnet en tom bogreol, som man kan personliggøre og udfylde. 

Sådan gør du

Udfyld den hyggelige bogreol på bagsiden af bogmærket med de bøger, du gerne vil læse, bliver anbefalet eller allerede har læst. Skriv med en lille fin tusch. Når du har læst bogen, kan du farvelægge feltet med en transparent tusch eller farveblyant, gerne i forskellige farver. 

Så har du til sidst en hyggelig og udfyldt bogreol med alle dine yndlingsbøger. 

Huskeliste eller lektiebog

Er det studiebøger du typisk læser i, kan bogmærkerne også bruges til at sætte mål for, hvornår og hvor langt du er kommet i dit pensum. 

Efterhånden som du har læst til dit mål, farvelægger du feltet. Det er da dejligt tilfredsstillende!

Hvilken genre er du til?

Vi har 10 forskellige bogmærker at vælge imellem, så du kan finde ét, der passer perfekt på dig og evt. hvilken genre du mest er til. Du finder vores bogmærker her.

God fornøjelse med læsningen!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag sidste nyt direkte i din indbakke. Vi opdaterer med gode tilbud, nye produkter og kommende events i butikken.